De 10 mest populære hunderacer i Danmark
1. Schæferhund
Tysk race fra 1800-tallet. Selvsikker, modig, opmærksom og godmodig. En alsidig brugshund og familiehund, som elsker udfordringer. Stort behov for motion (løbe-/cykelture) og mental stimulans. Ellers bliver den rastløs og destruktiv. En trofast følgesvend, som uden tøven går gennem ild og vand for dig. Schæferhunden kræver en kærlig og konsekvent opdragelse.
Pleje: Kun lidt pelssoignering.
Levetid: 12-13 år.
2. Labrador retriever
Racens oprindelsesland er England. Venlig, intelligent, harmonisk og legesyg. Kontaktsøgende og godmodig. Holder generelt god kontakt til ejeren. Kræver megen motion. God jagthund og god svømmer. Specialist i at hente nedlagte fugle. For lidt træning og motion kan medføre vægtproblemer.
Pleje: Kun lidt pelssoignering.
Levetid: 10-12 år.
3. Golden retriever
Racens oprindelsesland(e) er Storbritannien. Venlig, harmonisk, intelligent, energisk, kraftfuld og let at træne. Sund og med et venligt udtryk. Regnes for at være en god familiehund for førstegangskøbere. Stort behov for motion.
Pleje: Kun lidt pelssoignering.
Levetid: 10-12 år.
4. Ruhåret hønsehund
Racens oprindelsesland er Tyskland. Temperament og psyke gør den velegnet som både jagt- og familiehund. Den mestrer alle de opgaver, som kræves af en alsidig, god jagthund. Den apporterer villigt al slags vildt, og den er en god svømmer. God sporhund og bl.a. schweisshundeførernes foretrukne valg. Glad for menneskelig kontakt og udfordringer. God følgesvend på løbe-/cykelturen.
Pleje: Kun lidt pelssoignering.
Levetid: 10-12 år.
5. Bichon havanais
En lille selskabshund, som har sin oprindelse i landene omkring Middelhavet. 'Havaneseren' er usædvanlig intelligent. Nysgerrig og meget let at opdrage. Morsom, legesyg og kammeratlig. God familiehund og god svømmer. En børnevenlig hund, som er tæt knyttet til sin familie.
Pleje: Pelsen skal ikke klippes, men kræver pleje.
Levetid: 14-15 år.
6. Fransk bulldog
Racens oprindelsesland er Frankrig. En lille munter selskabshund. Omgængelig, hengiven, legesyg, 'sporty' og elsker at være midtpunkt. Til tider energisk og overstadig. En "indehund", som ikke egner sig til at leve udendørs. Et par daglige gåture i spadseretempo er rigeligt. Kræver lederskab af sin ejer.
Pleje: Børstes et par gange om ugen. Folder, rynker og ører skal kontrolleres dagligt og rengøres. Neglene klippes efter behov - de skal holdes korte.
Levetid: 12-14 år.
7. Coton de tulear
Racens oprindelsesland er Madagaskar. Intelligent, vaks og lærenem hund. Sund og stærk - størrelsen i betragtning. En god vagthund.
Pleje: En grundig omgang med børsten én gang om ugen.
Levetid: 14-16 år.
8. Cavalier king charles spaniel
Racens oprindelsesland(e) er Storbritannien, hvor den blev brugt som jagthund. Senere blev den en fin selskabshund i kongelige kredse. Frygtløs, glad, imødekommende, graciøs, venlig og hengiven. Tilpasningsdygtig og alsidig. Kan trænes til lydighed og agility - men også være en "sofahund". Appellerer til pensionister såvel som børnefamilier.
Pleje: Børstes hver 14. dag.
Levetid: 9-14 år.
9. Cocker spaniel
Racens oprindelsesland(e) er Storbritannien. Glad og energisk. Kælen og hengiven familiehund med stort kontaktbehov. Slapper af i familiens skød, men er også en aktiv hund. Behov for daglig motion og mental beskæftigelse. Udholdende jagthund. Egner sig desuden til agility.
Pleje: Jævnlig klip og trim.
Levetid: 12-15 år.
10. Cairn terrier
Racens oprindelsesland er Skotland. En lille, men stærk hund. Kompakt bygget med stærke knogler. Intelligent og hurtigt opfattende. En kærlig kammerat med stor tilpasningsevne. Billig i drift i forhold til madbudget og dyrlægebesøg.
Pleje: Skal trimmes 3-4 gange årligt (må ikke klippes).
Levetid: 12-15 år.
Kilde: Allers Hundespesial, Norge, og Dansk Kennel Klub