Derfor lytter din hund ikke til dig
Hvis ikke du allerede har lagt mærke til, hvordan du snakker til din hund, så hør godt efter næste gang. Medmindre du selvfølgelig gør det bevidst. De fleste af os har nemlig en tendens til at få en lidt lysere stemme, når vi kommunikere med vores hunde.
Men gør det egentlig en forskel, hvordan vi snakker og formulerer os til vores hund? Har det en betydning, om vores stemme er lys, mørk, høj eller lav?
JA, det har det! Vi har samlet 3 vigtige måder på, hvordan du som hundeejer kan fremme måden du taler til din hund på:
1. Hunderettet sprog
Hunderettet sprog kan forståes som babysprog. Du taler bogstavelig talt til din hund, som var den en baby. Din hund kan mærke din sindsstemme, og bruger du babystemmen, indikerer du, at du er glad. Når du er glad, kan du være sikker på, at din hund også er det!
2. Kropssprog
Ligesom vi mennesker med tiden lærer hinandens kropssprog, lærer din hund også at afkode dit kropssprog. Er du sur, ked af det eller glad ved din hund besked. Brug derfor dit kropssprog til at fortælle din hund, hvad du vil have den til. Kropssproget kan også bruges til at lærer din hund en kommando som vi eksempelvis gør ved 'sit' og 'dæk'.
3. Lys toneleje
Jo lysere dit toneleje er, jo gladere lyder du overfor din hund. Snakker du derimod med en høj, mørk og dyb stemme, kan din hund tro, at noget er galt.